Det er svært at få tid til det hele. Børn, mand, hus, hund, marsvin og … nå, ja… arbejde. Jeg vil så straks bryde sammen og tilstå, at jeg i nogen grad har været nødt til at skære lidt i min blogskrivning. Der er lidt underskud på tidskontoen i disse dage. Men, men, men … jeg cykler altså stadig. Frem og tilbage, og snupper både den stride modvind og regnvejret, som sommeren ofte har budt på, i stiv arm. Jeg arbejder på sagen, og håber inderligt, at jeg snart får sat lidt flere ord ind på Cykelmyggen.
Guderne skal vide, at de to daglige cykelture i København giver mere end rigeligt stof til eftertanke. Der kører godt nok mange trafiktosser rundt i hovedstaden. Seneste skud på stammen må siges at være den far, jeg forleden overhalede. Han havde en trailer med et lille barn til at trille efter cyklen. Jeg kunne på afstand se, at han slingrede en smule. Da jeg kom udenom kunne jeg ikke undgå at observere, at han også havde et lille barn siddende på cyklen foran. Med den ene hånd støttede han sin datter, mens han med den anden hånd var travlt beskæftiget med at tekste på sin I-phone. Det kalder jeg en trafiktosse!
Ogsaa her – og ehmmm… jeg synes du skal prioritere skrivningen her.