Ja, så er jeg langt om længe kommet i gang igen. På cyklen. Som ventet, så bliver jeg noget så sprudlende glad af at cykle. Bagdelen jamrer lidt de første par dage, men så går det igen. Første dag blev jeg kaldt tilbage til byen af en god ven, som synes vi skulle drikke en øl sammen. Jeg cyklede altså først den ene vej, så tilbage igen, så ind til byen igen, og så hjem. Godt 40 km. Spørg lige, om jeg indtog det lette sadelleje næste morgen.
Desværre har der også været en del forhindringer i min hverdag, som har tvunget mig til at tage bilen. Når man først er blevet mindet om, hvor meget hurtigere og mindre trafikalt belastende det er, at køre på cykel, kan sådan en biltur på 30 minutters morgentrafik godt nok føles som lidt af et helvede. Jeg føler mig i den grad snydt, når jeg har været nødt til at tage bilen.
I morgen står der heldigvis cykel på programmet igen. Tirsdag står der til gengæld Fyn på programmet, og uanset hvor stor pris jeg sætter på min cykel, så bliver jeg nødt til at tage toget. Jeg havde overvejet, at tage det blå lyn med ombord på toget, og så transportere mig selv rundt på den tohjulede i løbet af dagen. Så er der jo altså lige den hage ved det, at jeg selv har lagt programmet, og har lavet det, så man kan nå 30 km på en halv time …. det kan jeg nok ikke klare på cykel. Men onsdag, torsdag, fredag, lørdag, og alle de andre dage som kommer, der vil jeg for alt i verden forsøge at komme afsted på cyklen.
Sig mig lige engang Cykelmyg – skal du ikke snart i sadlen igen?