Det er i dag gået op for mig, at der rent faktisk er dage, hvor en smart sportsvogn med taget nede, ville være mere praktisk, end en gammel blå cykel i modvind.
En god gammel ven havde inviteret på frokost i dag. Nej, ikke bare en ‘god gammel ven’, sådan en rigtig god gammel ven, som man ser alt for lidt til, og alligevel føler sig dybt og inderligt knyttet til. Han arbejder i et fint hus, så jeg havde taget det pænere outfit på i dag. Faktisk var det ikke så pænt, som det nok burde have været, men efter at have forsøgt mig med den småkorte, letopblæselige nederdel, blev jeg enig med mig selv om, at et par bukser nok var lidt mere praktiske. Anstændige endda, sådan set med cyklistøjne. Jeg skulle jo naturligvis cykle de 9 km ind til byen. Jeg tog så også lige en ‘bluse’ – i modsætning til min sædvanlige bomulds tshirt! - på. Sådan en nedringet, florlet tingest, som jeg mente var både passende og tækkelig. Det var den også … i hvert fald indtil jeg lænede mig fremover på cyklen, og susede ind mod byen. Det var her det gik op for mig, at løstsiddende, florlette bluser ikke egner sig til cykelsport; i hvert fald ikke hvis de er nedringede. Af hensyn til eventuelle følsomme læsere her på bloggen, skal jeg spare jer for de kommentarer jeg fik undervejs. Det er nemlig svært at cykle hujende hurtigt, og samtidig holde op i udskæringen med den ene hånd. Næste problem var det florlette materiale blusen er lavet af. Når man – jeg! – cykler, sveder man, og når man er iført tyndt stof, tager det sådan ca. 34 sekunder, før det florlette bliver klamt og svedskjoldet, og klistrer sig til ens krop i stort set gennemsigtig tilstand. Lækkert. Jeg forsøgte ganske vist at trække ud i blusen, så den kunne blæse sig tør igen. Det gik ikke helt godt, for det var lidt hedt, og jeg var natudligvis – som altid! – en smule sent på den.
Resultatet blev, at jeg, da jeg nåede frem til min gode gamle ven, fremstod som en rødhovedet, forpustet, svedklam størrelse med cykelhjelmsflad frisure. Min ven kender mig så godt, så han ikke var den mindste smule overrasket. Det var mere alle kontordamerne, som ikke havde mødt mig før, og vist ikke helt forstod, hvad sådan en åndsbolle skulle inde hos deres fine chef. De så helt lettede ud, da jeg endelig forlod etablisimentet igen.
1 Kommentar
juni 19, 2008 kl. 11:25 am
En sexy og svedig myg – og saa paa cykel. LOL – Jeg ser for mit indre oeje et syn for guder.