Hvor smiler fager den danske kyst
og breder favnen, når solklar bølge
og sommerskyer og skib med lyst
står sundet ind i hinandens følge,
og Kronborg luder
ved Sjællands port
mod hvide skuder –
hvor lyst! Hvor stort!
Jeg er så smadret, så jeg stort set ikke kan trykkes på tasterne. Jeg cyklede fra Hellerup til Helsingør i dag … og tilbage igen. 79,04 km. For en gangs skyld gjorde det nas, og jeg fik forståelsen for, hvad man mener, når man siger, at man har bly i fødderne. Da jeg nærmede mig Gentofte Sø, havde jeg i hvert fald bly i både fødder, arme og lår. Dejlig rygvind på udvejen, og kølig kuling i forkert retning på hjemvejen.
Men sikken da en tur. Så smuk som kun en sommerdag ved Øresund kan være det. Jeg oplever så meget på mine cykellture, og har naturligvis glemt det meste af det – bortset fra blyklumperne i kroppen! – når jeg endelig er hjemme igen.
Skarver som lufttørrer vingerne på en sten i standkanten; pensionister i morgenkåber med saltvandsvådt hår på Strandvejen; Kronborg; bladlus; nyfødte føl, som tumler rundt på markerne; duften af hav; frokost på en venlig lille ved navn Cafe Vitus; masser af andre cyklister i mere eller mindre god form; vejarbejde, som blokerer cykelstien med cykelhjulsfjendtlige jernplader; store bakker i op- eller nedadgående retning; en rød hankat ved navn TIger, som er blevet væk fra sit hjem i Rungsted; en mand i Gentofte, som tilbyder at fælde træer for 100 kroner i timen.
Det er ikke de store småting, sådan en cykeltur mangler.
