Jeg har tænkt lidt over det med cykelklokker. I England, var det en gang på tale, at man muligvis ville gøre cykelklokker lovpligtige. Englænderne harcelerede. Det var på nippet til oprør. Så latterligt et forslag havde man sjældent hørt om. Hvem bruger dog cykelklokker? Ja, altså lige bortset fra små børn, som så også havde båthorn og pompom’er på deres støttehjulstilføjede cykletter. Jeg var naturligvis varm fortaler for cykelklokkerne, for jeg synes det er en meget vigtig del af cykelturen. I hvert fald så længe man kører på steder, hvor der findes andre cyklister. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det ville være, hvis jeg skulle ned ad Østerbrogade i myldretiden, uden min klokke. Så vidt jeg husker, så er cykelklokken fortsat ‘optional’ på en Engelsk cykel.
Dingeling!
Der er tydeligvis også danske cyklister, som på trods af at klokken her i landet ER lovpligtig, ikke helt har lært at bruge den. De råber hellere til den medtrafikant, hvis opmærksomhed de af den ene eller anden grund er nødt til at påkalde sig. ‘Flyt dig lidt, for Helvede’. ‘Pas lige lidt på, du’, eller det ofte benyttede og højt udråbte ‘Hallo, mand’, uanset om det er en mandlig eller kvindelig trafikant de henvender sig til.
Dingeling!
Når jeg bruger min klokke, så vil det som oftest være fordi jeg gerne gøre andre cyklister foran mig på cykelstien opmærksom på, at jeg altså kommer blæsende udenom dem lige om lidt. Det kan også være i forsøget på at få et par synkroncyklere – altså dem som altid kører i parvis, og finder det passende, at brede sig over hele cykelstien! - som man gerne vil have til at rykke deres formation lidt mere på langs. Endelig kan det også være for at afholde personer på fortorvet fra at træde ud på cykelstien, uden at se sig for. Den slags gør normalt begavede fodgængere naturligvis ikke, men alle de andre gør det tit og ofte. Min ringeklokke, er altså ikke ment som et provokerende indfald, men som en høflig gestus overfor andre trafikanter.
Dingeling!
Tilsvarende finder jeg det også møgirriterende, og næsten livsfarligt, hvis mine børn og jeg i den tætte mydlremorgentrafik bliver overhalet af en cyklist, og denne drøner forbi i mikroskobisk nærhed, uden lige at ringe med klokken. Vi skal på et sted cykle mellem fortorvet og en række parkerede biler, og her sker det ofte, at en eller anden stresset ‘voksen’ cyklist kommer og maser sig forbi. Ungerne bliver forskrækkede, og det gør jeg også. Vi vil meget gerne vise hensyn til de hurtigere cyklister, men vi har altså ikke øjne i nakken. Ring lige med klokken, inden du overhaler cyklende børn, tak!
Dingeling!
Det er sket, at nogle cyklister tager det som en personlig fornærmelse, når jeg klimter med klokken efter dem. Det kan f.eks være synkroncyklister, som oplyser, at ‘de Fandeme også har lov til at være på cykelstien’. Eller de stakkels langsomme cyklister, som tror jeg vil have dem til at sætte farten op, når jeg ringer. De vil ofte besvare min klimten med en sur brummen, mens de i øvrigt fortsætter med at køre langsomt … MIDT på cykelstien.
Cykelklokken, er en fornem måde at vise hensyn på cykelstierne på. Jeg er sikker på, at den ville fungere perfekt i det engelske cyklistmiljø, og at man i Danmark, af og til, godt kunne have brug for et tågehorn monteret på cyklen. I alt venlighed, naturligvis.
