I min barndom var det ikke spor smart at have campingvogn. Jo, min mor ville vist gerne have en engang i 70′erne, men så fik vi villatelt fra Daells Varerhus i stedet …. og luftmadrasser. Jeg er derfor det meste af min barndom blevet flasket op med en masse fordomme vedrørende campingvognsejere, og i særldelehed hvis de skulle få den frækhed, at bevæge sig ud på offentlige veje og stræder. Jeg mindes endnu med gru de mange bilferier i Europa – mest frem og tilbage over grænsen, for at indkøbe sprutlagre til de runde fødselsdage! - hvor vi kørte i kilometerlang kø, fordi et rullende campistfjols lå og fyldte hele vejen, og naturligvis aldrig kunne drømme om lige at holde ind til siden. Sætte farten op kunne de jo ikke, når de havde sådan et kæmpelokum spændt fast i bilen. Nej, hvor har min far bandet. Senere, da jeg selv fik kørekort, tog jeg med fornøjelse del i brokkerierne, når jeg mødte en campingvogn.
-Hjælp, nu er det sommer. Campinkavognene er sprunget ud!
I dag kører jeg så ikke så meget bil, og hvis jeg endelig gør, så generer en smule kø mig faktisk slet ikke. Jeg er i grunden blevet en helt fredelig og omgængelig bilist. Jeg troede egentlig også det var tilfældet hvad cykling angår, indtil forleden, hvor jeg var sent på den, og skulle nå hjem og hente ungerne fra skole. Pludselig var der kø på cykelstien. Folk var tydeligvis irriterede. Jeg troede dårligt mine egne øjne, da jeg så hvad det var der lå og blokerede længere fremme:
en Christianiacykel!!!!
Oh, ve og skræk, hvor kan de godt nok tage meget plads op. Det er så ikke engang rumfanget af sådan en størrelse, som er til størst gene. Næ, nej! Jeg ved ikke om Christianiacyklister ikke vil eller ikke kan køre stærkt. De gør det i hvert fald aldrig. Måske har de bare altid god tid, fordi de lige er på vej på cafe, hjem fra bageren …. eller måske på vej til den nærmeste campingplads. Præcist som de firhjulede bilanhængere i min barndom, så holder Chrstianiacyklerne så godt som heller aldrig ind til siden, så andre, mere fleksible cyklister, kan passere. Noget tredie …. eller er jeg nået til femte? …. er, at cyklisterne med påhæng meget ofte …MEGET OFTE!!! … har travlt med at tale i mobiltelefon, pille næse, spise mad, rede hår eller lægge læbestift på…mens de tænder en cigaret. Ja, jeg ved godt, at de ikke behøver bruge deres intelligens på at holde balancen på sådan en cykel, som vist slet ikke kan vælte, men kunne de så ikke koncentrere sig lidt om de andre trafikanter?
Christianiacyklerne er en designmæssigt smuk opfindelse, det indrømmer jeg, men jeg synes godt nok de er en pestilens på cykelstierne. Kunne man så bare indføre en regel om, at man kun måtte føre Christianiacykel, såfremt den var fyldt op. Altså: minimum 3 børn, 40 kilo aviser og/eller en velvoksen New Foundlænder. Hvis ikke, så skulle de have ubetinget vige-ind-til-siden-pligt, når en hurtigere cyklist ringede med klokken.
Dybest set tror jeg min irritation hænger sammen med, at Christianiacyklen er ved at udvikle sig til et statussymbol i stil med firhjulstrækkeren, gyngestolscykler og firkantede briller. Enhver dansker med respekt for sig selv MÅ simpelthen eje sådan en … uanset om de har behov for den eller ej. Beklageligvis, i den forbindelse, har rigtig mange danskere rigtig meget respekt for sig selv.
