februar 12, 2008...2:28 pm
Verdenspremiere på Hund i Trailer
Der var ingen rød løber eller fotografer ved dagens premiere, og hvis der havde været, er jeg ikke sikker på, om billederne ville være blevet helt ugebladsegnede, eller om der ville være kommet bremsespor på løberen. Den eneste løber vi havde i dag var rød OG hvid: min hund, som løb efter alle kunstens regler.
I dag blev dagen, hvor min hund skulle have sin debut i sit nye køretøj. Hun har fået noget betændelse ved poten, og skulle altså til dyrlægen. Hverken hunden eller jeg har bil, busserne kørte ikke lige den vej, så jeg måtte altså gøre cykeltraileren klar. Mit flotte overdækken blev i hast rimpet sammen af et blåt bruseforhæng fra IKEA. Nice! Selv om speederen, af tidshensyn, blev trykket helt i bund på symaskinen, så blev resultatet helt rimeligt. Hunden kunne godt nok ikke kigge ud foran, men havde fint udsyn til begge sider. Jeg gik ud fra at det var udsigt nok, så længe hun kunne slippe for alt for meget blæst i ørerne. Det var, som min kære farfar plejede at sige, når noget var virkelig fantastisk, ‘ikke så ringe endda’.
Jeg havde investeret i en hundesikkerhedssele i går, men den viste sig at være alt, alt for lille. Min hund har et helt ekstraordinært godt brystmål, så en mediumsele kunne kun lige nå halvvejs rundt om de dele. Altså måtte hun i dag nøjes med halsbånd. Hun er en rolig og som regel meget fornuftig hund, så jeg troede det ville bliive en nem og smertefri cykeltur til dyrlægen.
Mistake!!!!
Vi var kun kommet ca. 20 meter ned ad vejen, før hunden begyndte at røre på sig. Jeg kunne jo ikke se hvad hun lavede, men fornemmede at der var ekstraordinær stor aktivitet inde bag bruseforhænget. Ude på den store vej gav traileren pludselig et hop, fordi hunden gjorde kraftig modstand mod transporfaciliteterne, og så kom der pludselig et hundehoved ud gennem mit ellers så velsyede bruseforhæng. Jeg stoppede straks cyklen, og bad lige så stille min hund om ‘for Helvede at sidde stille’. Den hørte ikke efter. Jeg fornemmede ikke, at hun var bange for traileren; hun gad bare ikke sidde inde bag et bruseforhæng.
Jeg havde jo ligesom planlagt at cykle ned til dyrlægen nemt og elegant, og på noget nær 10 minutter, så nu hvor min hund nægtede at samarbejde, var jeg unægteligt kommet i tidsnød. Dyre æg var rådne. Jeg klipsede hundesnoren på vovsen, og trak så afsted med trailer, cykel og hund. Min hund er beklageligvis for lille til at løbe ved siden af cyklen, mens jeg cykler, så vi havde i høj grad småtravlt. Hunden synes det var fint. Hun elsker at gå tur, og var kun en anelse irriteret over, at jeg skulle have cykel OG trailer med. Det kom nu heller ikke til at vare ret længe. Ved en nedkørsel fra en kansten gav traileren et gevaldigt hop, og det ene hjul faldt af. Nej, hvor blev jeg sur (for nu at sige det pænt) Huden kiggede overrasket på mig, da jeg begyndte at skælde ud på traileren. Jeg havde ikke tid til cykeltrailerreparationer, så jeg trillede min fantastiske ethjulede trailer hen på et villavejshjørne, og smed afhopperen (Har ikke brugt det udtryk siden Den Kolde Krig!) op bag i traileren. -Jeg er sgu’ ligeglad med om det lort bliver stjålet, sagde jeg sødt og venligt, inden hunden, cyklen og jeg gik videre… eller løb videre, for nu var vi helt sent på den.
Vi kom 15 minutter for sent, men heldigvis har vi en god dyrlæge, som havde ‘lavet noget andet’ i ventetiden. Det viste sig at være eksem hunden har fået, og der skal en gruelig masse kostbar medicin til. Det positive er, at det ikke er farligt, og at hun fint kan gå tur og springe rundt selv om hun har det. Dyrlægen rystede lidt på hovedet af min trailerhistorie, men vist mest fordi jeg havde efterladt den midt i villekvarteret.
875 kroner senere kunne hunden og jeg forlade dyrekliniken igen. Hunden var fortsat fuld af liv og energi. Nu var vi selvfølgelig ikke længere sent på den, men jeg skyndte alligevel lidt på hunden, eftersom jeg gerne ville tilbage og se om min trailer stadig var der. Tænk, det var den. Når jeg tænker nærmere over det, kan jeg selvfølgelig godt se, at der næppe ville have været nogen, som ville have snuppet en ethjulet trailer, når den ikke engang blev snuppet med to hjul fra storskraldsbunken hin aften … altså ikke før jeg kom forbi. Hjulet var ikke svært at skrue på. Det må have været et teknisk uheld, at det sådan hoppede af uden videre. Hunden så faktisk glad ud over gensynet med traileren, og dælen dylme, om hun ikke gik logrende hen, og sprang op i sin trailer, da jeg havde spændt den på igen. Hun blev der dog ikke mere end et par minutter, så hoppede hun ud igen. Tre minutter senere ville hun op igen, og sådan blev vi ved, til vi var hjemme. Jeg tror hun skal have lidt mere tid til at vænne sig til systemet, og så skal jeg altså op og have byttet hendes sikkerhedssele. En hund i halsbånd, som hopper ud fra en cykeltrailer i fuld fart, kan hurtigt blive et meget kedeligt syn.
Jeg bytter den i dag. Det lover jeg.
Leave a Reply