Der ligger en appelsin i rendestenen. I svinget, paa den lille vej lige inden skolen, ligger den der og straaler i vintermorket. Beskyttet, men ikke helt gemt, i en sammenblaest bunke af gamle blade og andet gadesnavs. Sidste uge sneede det, saa jeg ikke kunne cykle ind, saa jeg var helt glad for at se den igen i morges. Jeg har holdt oeje med appelsinen siden foer jul, og det undrer mig, at den ikke er blevet koert over endnu. Det undrer mig saa ogsaa, at den holder sig saa godt som den goer. Den er flot, straalende orange, sproed og frisk, og ser ud som om den lige er blevet pillet ned fra et appelsintrae. Der er ikke mange appalsintraer paa disse kanter. Jeg undrer mig derfor ogsaa over hvilken type kemikaler der er blevet benyttet, for at den lille sol kan holde sig ung og smuk.
