Host, host!!!
Ja, nu ligger det mig jo meget fjernt at prale – det kunne simpelthen aldrig falde mig ind – men jeg synes alligevel nok jeg kan tillade mig at gøre opmærksom på, at jeg i dag gennemførte mine 20 kilometer hjem fra skole på …beskedent host! … 48 minutter.
JEG SAGDE 48 MINUTTER, FOLKENS!!!!!!!
Jeg indrømme, at der var en rygvind så kraftig, så min gamle mor, der trods alt har lidt flere sejl at få sus i, sikkert ville have overhalet mig med lethed.
Det var nu alligevel helt fantastisk. Jeg følte virkelig at jeg sejlede hjem som en anden svane, og som sagt … fik jeg nævnt det? … på 48 minutter.
Turen ind til skolen var så naturligvis ikke helt så morsom. Stiv kuling i negativ retning, og med en piskencde regn lige ind i ansigtet. Jeg måtte holde hånden op som en skygge for ansigtet, for at regnen ikke skulle gøre for ondt, og for at kunne se ud af øjnene. Den slags er temmelig vigtigt for cyklister, nemlig. Jeg blev pladderhamrende gennemblødt på 23 seunder. Naturligvis havde jeg lige præcis i dag ikke taget et par skiftebukser med, og heller ikke sko, så jeg sjoskede rundt hele dagen ind på uni i vådt fodtøj og ditto bukser. Koldt, og ikke spor behageligt.
Jeg må så indrømme, at jeg på trods af vind, vejr, regn og kolde tæer med optræk til fodsvamp, stadig nyder mine cykelture. Både de hurtige og de ikke helt så hurtige.
Fik jeg i øvrigt nævnt at jeg cyklede hjem på 48 minutter?
